Jeg er en erfaren underviser og formidler med en Cand.mag. i Teater-og Performancestudier. Som uddannet skuespiller og med en kandidat i Teater- og Performancestudier, har jeg solide erfaringer inden for skuespilfagets arbejdsmetoder og teori. Dertil har jeg som del af min kandidatuddannelse opnået en Drama- og Teaterpædagogik kompetence under faget Teori og design: produkt, praksis, proces, erfaring. Udover mine mange års undervisning inden for dans, yoga, pilates, drama og skuespilteknik, har jeg også undervist flere gange i forbindelse med min akademiskeuddannelse, bla. i retorik og talens opbygning, herunder med udgangspunkt i en Shakespeare monolog fra Hamlet under faget retorik. Derudover har jeg erfaring med forelæsning og praksisbaseret undervisning f.eks. med udgangspunkt i Mary Wigman og Rudolph Laban under faget bevægelsespsykologi.
Workshop
Som skuespiller er målet ofte at ”leve sandfærdigt og ægte” på scenen eller foran kameraet, og især i de naturalistiske skuespilteknikker, trækkes der på skuespillerens egne følelser, erindringer og fantasi. Men hvad sker der egentligt inden i skuespilleren psykologisk og fysiologisk når man arbejder med sig selv som levende kunstnerisk materiale? Hvad er sammenhængen mellem skuespillerens krop og følelsesregister? Hvordan lagres følelser somatisk i kroppen? Hvordan kommer følelser kropsligt til udtryk? Kan man nulstille skuespillerens følelsesmæssige krop? Og hvad er samspillet mellem sanser, bevægelser og hukommelse? Og hvordan kan skuespilleren trække på denne kropslige hukommelse?
Workshoppen skuespillerens krop som følelsesarkiv omhandler forbindelsen mellem krop og psyke og naturalistiske skuespilteknikker. Målet er at skabe et begrebsapparat, der danner bro mellem skuespilteknik, psykologi, og neurovidenskab for på denne måde at skabe en bevidstliggørelse om de psykologiske og fysiologiske processer, der sker i skuespillerens arbejde med sig selv som levende materiale.
Med udgangspunkt i Stanislavskis arbejdes, gennemgås skuespiløvelser både fra the inside out og outside in. Der bliver redegjort for de forskellige grene af naturalisk skuespilteknik så som Method acting, Meisner træning, Stella Adler osv. det første led i Stanislavski’s system omhandler skuespillerens arbejde med sig selv, hvilke denne workshop/undervisningsforløb afspejler.
Ifølge Stanislavski’s system, arbejdes der med tekstarbejde, manuskriptanalyse og karakterarbejde efter skuespillerens arbejde med sig selv. Dette arbejde omhandler at forstå teksten der arbejdes med, karakterens motiver – hvad der driver dem, hvilke omstændigheder karaktererne befinder sig i hvad der mål er i scenen såvel som i hele stykket. Manuskriptet analysers i forhold til karakterens relationer, tidsperiode og sociale lag og stilistisk udtryk. Derudover kigges der på opbygningen af en karakter fysisk såvel som psykologisk.